Mottaker: | AUGUST LARSEN |
Datering: | 11. januar 1900 |
Sted: | KRISTIANIA |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Kære herr August Larsen.
Herved tillader jeg mig at fremsende en veksel på 10,000 kroner med anmodning om at beløbet må blive anvendt til indkøb af gode, solide, om muligt 4 % obligationer.
Direktør Rasmussen bør kunne få eneret i provinsbyerne for et år mod et honorar af 1500 kroner forskudsvis indbetalt til Gyldendalske. Har De muligens allerede indrømmet ham billigere vilkår, så er jeg også dermed tilfreds.
Telegrammet fra
Heinemann
med tilbud om halvt honorar besvarede jeg afslående og tilføjede at jeg heller forærede ham det hele. Dette vilde han dog ikke modtage og
William Archer og jeg fører nu underhandlinger om sagen; i nødsfald afslutter han kontrakt med en anden engelsk forlægger.
Hegels færdes jo heroppe i Norge, men jeg har endnu ikke truffet dem da de befinder sig i snéregionerne langt borte fra byen. Jeg vil ønske og håbe at hans damer slipper vel beholdne tilbage.
Hjertelige hilsener og tak for alt godt!
Deres venskabeligst forbundne
Henrik Ibsen.